Bedemand
En bedemands vigtigste funktion er, at støtte den efterladte i tiden og processen omkring bisættelsen eller begravelsen. Bedemandens funktion er ikke at sørge med de efterladte, men give tid og plads så familien kan være i sorgen og dermed være den forlængede arm overfor de praktiske opgaver der måtte opstå som følge af dødsfaldet.
De praktiske opgaver kan blandt andet være at anmelde dødsfaldet overfor de offentlige myndigheder, kontakte præsten bestille blomster, annoncer, lægge blomsterne på kirkegården efter bisættelsen osv.
Bedemanden er derudover også en samtalepartner med tavshedspligt. Det indebærer at man kan være tryg ved, at de informationer der bringes til bedemanden, bliver hos bedemanden.
Hvad hjælper bedemanden mig med?
Nogle af de typiske opgaver for en bedemand er:
- Samtale, organisering og behovsafstemning gennem et personligt møde med pårørende.
- Koordinering af aftaler med evt. præst, graver, offentlige myndigheder, blomsterhandlere osv.
- Anmodning om økonomisk begravelseshjælp fra offentlige instanser.
- Klargøring af afdøde til evt. fremvisning.
- Transport af afdøde. Bedemanden sørger som regel for transporten af kisten med afdøde fra dødssted til kirke/handlingssted. Det gælder som regel også urnetransporten fra krematoriet til kirkegården.
- Blomstertransport hvis gravstedet ikke er i nærheden af kirken eller kapellet. Sommetider ønskes det at blomsterne udlægges på gravstedet. Det kan bedemanden hjælpe med, hvis følget efter bisættelsen skal til mindesammenkomst.
- Urnetransport hvis man ikke ønsker selv at bringe urnen til kirkegården.
En samtale med bedemanden i Køge:
Som professionel og lokal bedemand i Køge, Herfølge og omegn prioriterer vi at mødes med pårørende.
Vi får kigget hinanden i øjnene og talt sammen. Ansigt til ansigt. Igennem dette møde får man et klart indtryk af hvilken person der skal håndtere det sidste farvel for en person man har haft kær. Mødet tager den tid det tager og vi slutter først mødet når der er en klar ide om hvad der skal ske.
Selvfølgelig kan vi klare alle de fornødne aftale igennem en samtale over telefon og fremsendelse af dokumenter pr. mail eller brev, men vi vil altså stadig helst mødes med mennesker. Det er her man møder og yder den bedste service.