Hvad gør jeg når nogen dør

Vigtigt – hvad gør jeg når nogen dør?

Når nogen dør, er det første, man skal gøre, at kontakte en læge.
Hvis dødsfaldet sker i hjemmet, kontaktes vagtlægen eller afdødes egen læge. Hvis det sker på plejehjem eller hospital, vil personalet kontakte en læge, der herefter skriver dødsattesten.

Hvis der er den mindste tvivl om, hvordan eller hvorfor dødsfaldet er sket, så skal politiet underrettes, før lægen kan skrive en dødsattest.

Fra det øjeblik døden indtræder, til lægen udfylder en dødsattest, kan der gå flere timer.

Begravelsen

Langt de fleste, der dør i Danmark, har gennem deres testamente eller gennem deres medlemskab af den danske folkekirke tilkendegivet, at de ønsker, at en kirkelig handling skal markere afslutningen på deres liv.

Det betyder, at den efterladte ægtefælle, børn eller pårørende møder en præst, der, alt efter hvad man ønsker, spiller en mere eller mindre aktiv rolle i forbindelse med dødsfaldet.

Støtte i sorgen

Det er naturligt at sørge over tabet af en ægtefælle, et familiemedlem eller en nær ven. Men i nogle tilfælde udvikler sorgen sig til en psykisk krise og i værste fald til en egentlig depression.

Familie, venner og bekendte kan dog være med til at hjælpe den efterladte videre ved at holde øje med krisetegn hos den efterladte.

Det behøver ikke at være lange besøg, men måske et kort besøg for at høre hvordan tingene går. Eller om der er nogle småting der skal tages med under indkøbsturen.

Økonomi

Afdødes konti i banker og sparekasser bliver spærret, indtil boet er behandlet i Skifteretten, eller der er fundet en bobestyrer, men pengeinstitutterne accepterer ofte, at man hæver penge til at betale begravelsesregningerne med.

Arv efter den døde

Hvis man ikke skriver testamente, så tilfalder arven en gruppe af arvinger i den rækkefølge, som arveloven beskriver.

Der er kommet ny arvelov 01.januar 2008. Den giver længstlevende en bedre retsstilling, når der ikke er oprettet testamente.

Ved oprettelse af testamente kan man nu i større udstrækning fordele arven.
Fætre og kusiner er ikke naturligt arveberettigede. Derimod har ægtefæller, registrerede partnere og børn krav på tvangsarv.