Bisættelse
En bisættelse er det sidste farvel til en person, man holdt af, og er på mange måder lige så mindeværdig som en begravelse, men indebærer alligevel en anden form for handling.
Alt op til præsten beder de nærmeste om at bære kisten ud af kirken, er næsten identisk. Salmerne er de samme, talen er den samme, og kirkerummet, hvis man ønsker kirke, er det samme. Kisten er pyntet på samme måde med blomster. Men i stedet for at kisten føres til graven, bæres kisten til rustvognen, som herefter kører til et krematorium, hvor kisten med den afdøde brændes og bliver til aske.
Man har flere muligheder med asken end med en kiste i jorden. Blandt andet kan man læse vores afsnit om askespredning og blive klogere på, hvordan man praktisk forholder sig til en askespredning over havet. Eller læse vores afsnit om det sidste mindested.
Bedemanden kan hjælpe med at finde frem til den rigtige løsning. Og hvis afdøde har efterladt folderen Min Sidste Vilje, har han eller hun givet de efterladte en bedre mulighed for at finde frem til den rigtige mindestund for den afdøde og dennes eftermæle.
Definitionen af en bisættelse er en kremering af kisten og herefter nedsættelse af urnen i gravsted eller askespredning over havet.
