Bisættelse

Som en begravelse er det sidste farvel til en person man holdt af, er en bisættelse på mange måder ligeså, men fører alligevel en anden slags handling med sig.

Alt op til at præsten beder de nærmeste om at bære kisten ud af kirken, er næsten identisk. Salmerne er de samme, talen er den samme, kirkerummet, hvis man ønsker kirke, er det samme. Men i stedet for at kisten føres til graven, bæres kisten til rustvognen som herefter kører til et krematorium hvor kisten med afdøde brændes og bliver til aske.

Man har flere muligheder med asken end med kisten i jorden. Blandt andet kan man læse vores afsnit om askespredning og her blive klogere på hvordan man praktisk skal forholde sig til en askespredning over havet.

Bedemanden kan hjælpe med at finde frem til den rigtige løsning. Og hvis afdøde har efterladt folderen Min Sidste Vilje, har han eller hun givet de efterladte en bedre mulighed for at finde frem til den rigtige mindestund for den afdøde og dennes eftermæle.

Definitionen af en bisættelse er en kremering af kisten og herefter nedsættelse af urnen i gravsted eller askespredning over havet.