Siden den første e-mail blev modtaget i januar 1983 er den digitale udvikling gået stærkt. Internettet er kommet for at blive. Siden flere og flere benytter internettet i deres dagligdag, sætter man også nogle digitale fodspor. Enten via sociale medier som Facebook, Instagram og LinkedIn, men også gennem sin post fra det offentlige.

Facebook er et socialt medier som alle aldre efterhånden benytter. Desværre er der også det, man kalder inaktive konti, som er ejet af personer afgået ved døden. Disse konti kan enten laves om til mindesider, dvs. alle kommentarer og billeder, likes og delinger kan ses. Alternativt kan de lukkes helt så den afdøde udnytter ”retten til at blive glemt”.


I følgeskab med GDPR lovgivningen kom der en lov om, at man har retten til at få sine data slettet – retten til at blive glemt. Man har også retten til at få oplyst om hvad alle virksomheder gemmer om en selv – og retten til at få det slettet – hvis oplysningerne ikke er aktuelle mere.

Vores interne ordre sedler med oplysninger bliver destrueret, når alt er afsluttet og faktura er betalt. Regnskabsloven foreskriver at faktura oplysninger gemmes i 5 år.

Og hvad skriver vi på den interne ordre seddel?

Den afdødes data for at kunne indberette dødsfaldet, søge begravelseshjælp, finde gravstedsnummer på eksisterende gravsted osv. Vores kontaktpersons oplysninger med tilladelse til at håndtere papirarbejdet – nu er vi blevet databehandler. Det er som regel den nærmeste pårørende. Hvem der skal være kontaktperson til skifteretten og sidst men ikke mindst, alt det praktiske med blomster, kiste, urne, gravsted, annoncer.


Vores notater makuleres når det hele er afsluttet.