Vi hjælper dig med at registrere dødsfaldet over for offentlige myndigheder. Derudover søges der også tilskud fra det offentlige.

Vi kontakter præsten og kirkegården og er egentlig bindeleddet mellem jer og offentlige instanser.

Det er altid en god ide at bede om et overslag på omkostningerne. Vi prøver at komme så tæt på som muligt, men gravstedspriser og annoncepriser kan svinge meget.

Tøj til den afdøde:
Man kan blive iklædt lige det tøj man vil (jakkesæt, kjole, jeans, fritidstøj, nattøj). Tøjet kan medbringes ved vores møde.

Transport:
I Danmark er der tradition for, at man transporterer kisten i en rustvogn. Dette er ikke et krav, men det er de færreste der har transportmuligheder til kister pga. størrelsen. Rustvognen er indrettet til det.

Men hvad med kirkegården? Er der overhovedet brug for en kirkegård, eller har den døde ønsket at få sin aske spredt?
Og skal det traditionelle kaffebord efterfølgende afholdes under andre forhold med nogle sandwich og et glas hvidvin?

Måske skal asken spredes over havet fra et gammelt træskib eller på anden vis?

Vi kan hjælpe dig med gode samarbejdspartnere, der kan sejle jer ud på havet, så I kan sprede asken. Evt. med en sandwich og en gravøl.