FAQ - Ofte stillede spørgsmål
Jeg har hørt…
Her på siden “Jeg har hørt” besvarer vi nogle af de hypoteser omkring bisættelser og begravelser, så vi hører i vores hverdag.
Jeg har hørt, at det er dyrt at blive begravet?
Det kommer an på hvad man forlanger. Skal man have en dyr kiste, masser af blomster på kisten, annoncer i landsdækkende aviser og en stor sten med mange bogstaver, kan det godt løbe op i 30-40.000 kr. Som regel er vores regninger dog mellem 13.000 og 20.000 kr. Det kommer helt an på valg. Se mere om priser på begravelser her.
Jeg har hørt, at lægen ikke må skrive en dødsattest før 6 timer efter dødsfaldet er indtruffet
En læge må lave en dødsattest når de sikre dødstegn kan konstateres.
Jeg har hørt at urnen sættes i toppen af jordlaget?
Når urnen skal nedsættes i gravsted står den ca. 70-80 cm. nede i jorden. De fleste urner er ca. 30 cm. høje, så der vil være ca. 50 cm. jord over urnen. Urner kan indeholde ca. 5 liter aske.
Jeg har hørt, at man godt må have urnen stående hjemme?
Det må man ikke. Læs evt. mere her
Jeg har hørt, at man kan få betalt sin bisættelse af det offentlige?
Man har ikke pligt til at forestå en bisættelse eller begravelse. Uanset familieforhold. Ønsker man ikke at indtræde som kontaktperson, rettes der kontakt til bopælskommune, som vil afvikle bisættelsen efter deres retningslinjer. Du har herved ingen indflydelse på handlingsforløb eller gravsted.
Det er for nogen muligt at modtage begravelseshjælp. Læs mere om begravelseshjælp her.
Jeg har hørt, at man kan transportere urnen til kirkegården selv?
Transport af urnen fra krematorium til kirkegård kan foretages af bedemanden eller pårørende.
10 spørgsmål til bedemanden
Som pårørende til en afdød kan der forekomme mange spørgsmål, man søger svar på. Vi ønsker selvfølgelig at tale med jer personligt om eventuelle spørgsmål i skulle have. Men ellers har vi opstillet nogle spørgsmål, vi typisk modtager fra pårørende nedenfor. Finder du ikke svaret på dit spørgsmål her, skal du være velkommen til at ringe til os på tlf: 56 65 02 76.
1. Hvad er forskellen på bisættelse og begravelse?
Det de to har til fælles, er selve højtideligheden, mens håndteringen af afdøde er forskellig. Ved en bisættelse køres kisten med afdøde til kremering med en efterfølgende nedsættelse af urnen. Ved en begravelse sænkes kisten med afdøde ned i graven.
2. Hvor længe må der gå, før begravelsen skal finde sted?
Som udgangspunkt må man vente 14 dage efter dødsfaldet, før man afholder begravelsen. Hvis de pårørende ønsker at udsætte begravelsen yderligere, kan bedemanden søge embedslægen.
3. Hvilke papirer skal jeg medbringe til jer?
Mange pårørende tror, de skal medbringe diverse dokumenter, som tilhørte den afdøde. Men faktisk er det eneste vi skal bruge afdødes personnummer.
4. Hvor lang tid tager en bisættelse / begravelse?
Højtideligheden i kapellet eller kirken vil ofte vare omkring 30 minutter. Efterfølgende siger man det sidste farvel, som enten kan foregå ved bilen, som kører kisten til kremering eller på kirkegården, når kisten skal nedsættes i jorden.
5. Hvordan foregår det, når afdøde ikke er medlem af folkekirken?
Der er kapeller, som kan bruges til højtideligheden, hvor det kan afholdes ud fra de ønsker, de pårørende har. Dette kan enten være med eller uden en præst.
Man kan godt begraves på danske kirkegårde, selvom man ikke er medlem af folkekirken.
6. Hvilke regler er der for en bisættelse til søs?
Man må kun sprede asken over åbent hav, i større fjorde eller i bugter, og skal ske med minimum 200 meter til land. Det må ikke foregå over land, i skove eller fra fly.
Læs mere om askespredning og bisættelse til søs her.
7. Hvordan foregår en bisættelse til søs?
De pårørende får urnen med asken af os. Asken skal spredes over vandet ved, at urnen åbnes og asken hældes ud.
Herefter bliver urnen destrueret. Vi hjælper med at finde den helt rigtige person til at udføre højtideligheden.
Læs mere om askespredning og bisættelse til søs her.
8. Skal jeg selv kontakte skifteretten?
Skifteretten kontakter dig automatisk 10 dage efter, dødsfaldet er sket. Du kan derfor blot vente på, du bliver kontaktet.
9. Hvad koster en begravelse / bisættelse?
Udgifterne til det sidste farvel afhænger af de behov og ønsker, afdøde eller du har. Derudover er det muligt at søge om økonomisk støtte i form af begravelseshjælp. Dette skal gøres via Udbetaling Danmark. Der findes forskellige takster, og de afhænger af den økonomiske situation, afdøde stod i.
Se priseksempler på begravelse/bisættelse her.
10. Hvor lang tid må afdøde blive i sit hjem?
Som udgangspunkt er der ingen regler for, hvor længe afdøde har lov at blive i sit eget hjem. Det afhænger af dødsårsagen og de forhold, der er i netop denne situation.
Dog foreslår vi, at man får kontaktet lægen, hjemmeplejen eller lægevagten relativt hurtigt, hvis det er et forventet dødsfald, så der kan udfærdiges en dødsattest.
Er dødsfaldet derimod ikke forventet, er det alarmcentralen, som skal kontaktes på 112, hvor de så vil vurdere, hvordan den pågældende situation skal behandles.